Brian Locking er nu i
hans sen 60’ere, en utrolig behagelig storsindet mand, en fornøjelse at
tale med og fuldstændig blottet for enhver form for klynkeri eller egoisme.
Ikke desto mindre har han en historie at fortælle. I og med at han var til
stede ved skabelsen af Britisk Rock’n Roll, arbejdede han sammen med et
bredt udsnit af tidlige Britiske og Amerikanske rockstjerner og fortsatte med
at tilbringe 18 måneder med Englands legendariske Shadows. I den periode var
The Shadows ikke kun verdens mest sælgende instrumental band, - men også
backingenhed og sangkomponister for Cliff Richard --- på det tidspunkt den
mest kommercielt succesfulde internationale rockstjerne næst efter Elvis. Det
er på tide at bringe Brian Locking’s historie ”Ud af Skyggerne”.
De
tidlige dage
Som mange unge Briter
i midt-50’erne, stammede Brians seriøse introduktion til populær musik fra
skiffle, spil-selv bølgen der rullede over landet i kølvandet på Lonnie
Donegan’s 1956 hit, ”Rock Island Line”. Selvom charmen ved skiffle
aldrig krydsede Atlanten, var den meget stor i England. Bedst beskrevet som et
åndfuldt mix af Amerikansk Folk og Blues med respektløs Britisk fornuft,
havde Skiffle fordelen af at rette sig mod hjemmelavede improviserede
instrumenter (vaskebræt og kosteskaftbas) samt minimal kendskab til
guitarakkorder. Det var muligvis ikke særligt godt, - men i hvert fald sjovt.
Og det introducerede Brian til hvad der blev hans foretrukne instrument.
Oprindelig havde han startet med at spille mundharmonika, men et andet gruppe
medlem spillede også på mundharpe, så Brian fortsatte til kosteskaftbassen
og derfra til kontrabas, - og endelig basguitar.
Som de fleste
”bobler” fadede skiffle og i 1958 opgav Brians gruppe --- ”The
Vagabonds” --- ånden. Så han befandt sig ved en ”korsvej”, helt præcist
på 2i’s coffee bar på 57-59 Old Compton Street i London. Mens han stod ved
jukeboksen og overvejede det uundgåelige i at pakke det hele sammen og rejse
hjem til Grantham, greb skæbnen ind.
Samme aften på en
otte ugers tourné, blev Terry Dene’s bassist syg og der var behov for en
sidste øjebliks erstatning. I løbet at timer, - var Brian på vej til
Glasgow på et nattog. Nu, i kraft af at være et Dene ”Es”, blev han et
fuldgyldigt medlem af det etablerede Britiske Rock’n Roll selskab, om end på
infanteri niveau.
Fra
Dene ”Es” til Wildcat
I dag er Terry Dene nærmest
en fodnote i de tidlige dage af Britisk Rock’n Roll. Meget i en
”wannabe” Elvis stilen, havde han tre mindre hits i 1957-58, men blev
tildelt status som havde været ved
indgangen til 1959. På trods af det, når Brian deltog i en otte ugers tourné
i den tidlige sommer 1958, havde Dene stadig en vis gennemslagskraft. Ud over
Tommy Steele, havde ingen Britiske ”rockere” endnu opnået nogen
vedholdende hitparade succes og Cliff Richards ankomst var stadig måneder væk.
Så i kraft af at være et Dene ”Es” om end kun på en sommertour, var det
et skridt i den rigtige retning.
Under sit ophold i
Glasgow, fandt han sammen med Brian Bennett som var trommeslager i et sommer sæson
show i nærheden og de to musikere aftalte at mødes igen efter sommeren og
tilbage på 2i’s. Der fandt de sammen med Tony Sheridan og dannede The Tony
Sheridan trio. Vince Taylor kom med om end kortvarigt.
Selvom Taylor var født
i London, var han vokset op i Amerika hvilket gav ham en særlig status på
den Britiske musik scene i sen 50’erne. Han havde også en aktuel plade med
titlen ”Brand New Cadillac”. Selvom
den aldrig nåede de nationale lister i hverken Amerika eller England så er
”Brand New Cadillac” en af de optagelser der er gået hen og opnået
mini-kult status. Dengang var kombinationen af optagelsen og Taylor’s
Amerikanske forbindelse nok til at opnå et indslag i det hotte teenage TV
show --- Jack Good’s ”Oh Boy”. Og eftersom en backinggruppe var behøvet,
- udviklede Tony Sheridan trioen sig hurtigt til Vincent Taylor’s Playboys
hvor de blev passende udstyret med kasketter i lighed med Vincent’s Bluecaps.
Men ud over statussymbolet over at have været på TV, kom der ikke noget ud
af det og ved afslutningen af 1958, var de to Brian’s igen ledige.
Så kom Marty Wilde.
Med et stort hit i
sommeren 1958 i form af en dramatisk kopiversion af Jody Reynold’s
Amerikanske hit, ”Endless Sleep”, var Marty et skridt opad i forhold til
Terry Dene.
I processen hvor han
fortsatte og scorede endnu fire top ti hits i 1959, behøvede han en
backinggruppe kaldt the Wildcats, et band der indbefattede de to Brian’s og
den efterfølgende anerkendte Rock Guitarist, Big Jim Sullivan. Ud over at
tournere med Marty, var the Wildcats også med ham i studiet hvor de spillede
på større Britiske hits som kopiversioner af ”Teenager In Love” og
”Sea of Love” samt den originale komposition, ”Bad Boy”. Horisonterne
udvidede sig markant.
Eddie
Cochran
Det næste store
skridt i Brian’s musikalske uddannelse kom via en kort, men overordentlig
indflydelsesrig, arbejdsperiode med Eddie Cochran. Da Cochran og Gene Vincent
ankom til England til en omfattende tour i begyndelsen af 1960, var der behov
for lokale backingmusikere. Og med Marty Wilde optaget andetsteds, blev ”the
Wildcats” straks hyret som musikere til touren. Det var en åbenbaring. Som
Brian nu siger, - ”Sammenlignet med hvad Eddie var vant til, var vi nul og
niks”. Ved den første ”øver” stoppede Eddie hurtigt op, -
og fortsatte med en løselig improviseret undervisning i hvordan
Rock’n Roll guitar i virkeligheden skulle spilles. I dag, mere end fyrre år
senere, beskriver Brian oplevelsen som ”enestående” --- medens de
turnerede i uger med Cochran og Gene Vincent og udførte backing til Vincent på
det dengang top teenage radio show, BBC’s Lørdags klub. Men maraton touren
endte omsider, - og Cochran blev dræbt in en trafikulykke på vej til
London’s lufthavn, hvorved det udelukkede muligheden af en opfølger.
Tids
markering
Selvom ”The Wildcats”
blev genforenet med Marty til en sommer sæson i Bournemouth, klingede tingene
hurtigt af på den front. Som Brian udtrykker det, ”Marty’s stjerne var
dalende”. Nyligt gift og ikke længere en regelmæssig tilstedeværelse på
hit paraderne, forandrede hans professionelle fokus sig og der var ikke længere
brug for The Wildcats. Så de blev The Krew Kats og forsøgte sig med en
karriere som instrumentalt band.
I efteråret 1960, var
instrumental numre en stor ting i England. Indtil nu kun kendt som Cliff
Richards backingband og somme tider sangskrivere, føjede The Shadows en helt
ny dimension med deres seneste sommer hit #1, ”Apache”.
Den Britiske top30
liste omfattede i den første uge af November ikke færre end ni instrumental
numre, med The Shadows der blev suppleret af Johnny and The Hurricanes, The
John Barry Seven, The Pitdown Men, The Ventures, Manuel, Don Costa, Duane Eddy
og Bert Weedon. Det så ud til at være
en lovende tendens at forfølge.
I
orkestergraven med Tommy Steele
Som Brian husker det,
havde Bennett en idé om at deres professionelle karriere ville have gavn af
orkestergrav erfaring, - så da lejligheden bød sig selv for en 1961 sommer sæson
med Tommy Steele på The Great Yarmouth seaside ressort, begav de sig af sted.
Selv om Steele’s
”rocker-dage" var langt bag ham på dette tidspunkt, husker Brian ham
som ”den største egentlige rendyrkede entertainer” han nogensinde havde
set. I hvert fald til en vis grad var respekten gensidig, - eftersom de to
Brians blev engageret til at spille fra Mandag til Lørdag i Great Yarmouth sæsonen
med jobbet som Steele’s de facto rytme sektion samt en række af Søndags
koncerter over hele landet. Da sommeren endte deltes do to Brians, med vores
mand der fortsatte med Steele medens Bennett gjorde et stort karriere hop, ved
at erstatte Tony Meehan som trommeslager for The Shadows. Denne adskillelse
skulle vise sig at være midlertidig.
Ind
i The
Shadows
Da Brian omsider
sluttede af med Steele omkring slutningen af Januar 1962, sad han hjemme i
adskillige måneder. Så i April ”slog lynet ned” da ulmende spændinger i
The Shadows resulterede i at grundlæggende medlem og basguitarist, Jet Harris
forlod bandet. Efter en telefonopringning fra Bennett og en hurtig prøve blev
Brian afløser for Harris, om end som en lønnet musiker rettere end et
fuldgyldigt medlem. Med The Shadows
status som verdens førende instrumental band og deres tætte samarbejde med
Cliff Richard, - bevægede Brian sin nu ind i fornemme cirkler.
I bakspejlet undrede
han sig over ændringen i hans liv. I stedet for selv at bære sit udstyr fra
job til job og være nødt til selv at finder overnatnings mulighed, var han
nu i en verden håndteret af London’s legendariske Grade organisation hvor
roadmanagers håndterede alting, - og fine hoteller var dagsordenen. Som han
siger det, - ”alt man skulle gøre var at møde op og spille”.
Den første
indspilnings dato var den 5. Maj om aftenen for at indspille to titler til
Cliff’s kommende film, Summer Holiday. Denne seance varede lidt under fire
timer og Brian husker den tydeligt eftersom en af titlerne var filmens
million-sælgende titel melodi. Det var dengang hvor optagelser generelt blev
”skåret” live frem for at indspille i sekventielle lag, hvorfor Cliff og
alle fire Shadows var i studiet samtidigt, og for at have en letgenkendelig
reference, skrev Brian harmonierne til Summer Holiday ned på en brugt cigaret
pakke. ”Hvor meget ville den cigaret pakke ikke have været værd i dag ?”
spørger han undrende.
Guitar Tango, 1962
sommer hit, var Brians første rene Shadows-seance og den gav ham et tidligt
indblik i producer Norrie Paramors musikalske bidrag. Næsten tredive år ældre
end Cliff og The Shadows, havde Paramor muligvis ikke medfødt sympati for
Rock’N Roll, men han havde en sofistikeret musikalsk karriere der satte ham
i stand til at få øje på kommercielle tendenser og visualisere behagelige
musikalske lyde.
Oprindelig var
”Guitar Tango” en ren akustisk guitar-tromme ting, men Paramor så
potentialet for noget mere. Brian husker hvordan de lyttede til indspilningen
og Paramor der konstant tilføjede udviklede musikalske scenarier såsom at
addere trompeter her, kastagnetter der og så videre. Hvilket til sidst
udviklede sig til en mere farverig lytteoplevelse i forhold til den enkle
originale indspilning.
Kort efter den første
pladeindspilning, rejste Brian til Grækenland med The Shadows for at filme
deres lokaldragt-indslag til Summer Holiday. Og derfra var det en endeløs række
af turnering, fjernsynsoptræden og pladeindspilning. Alt i alt spillede han
med på elleve Britiske Top-ti
hits, seks Cliff-backings, og fem Shadows instrumental numre. Syv af de elleve
var også internationale million-sælgere. Selv om der må have været pres på,
var det som han siger ”et skønt liv”.
Komposition
I kontrast til populær
mytologi, var The Beatles ikke det første Britiske Pop-Rock band der skrev
deres eget materiale. Faktisk gjorde Tommy Steele det så tidligt som midt
50’erne, hvor han havde komponist rettigheder på ikke færre end seksten af
de tyve numre som udgjorde hans første ti singler. Og The Shadows var også
aktive på den front, ved at komponere internationale hits både til dem selv
og Cliff Richard. Men medens Bennett deltog i komponistarbejdet fra det øjeblik
han blev en Shadow, var det et område hvor Brian var sen til at bidrage. Alt
i alt, i løbet af hans atten måneder med gruppen producerede han kun to
titler.
Adspurgt antager han
det synspunkt, at han simpelthen ikke var sammen med dem længe nok. Ulig de
andre havde han behov for at være en del af et gruppe bidrag, hvor han følte
at han kunne bidrage med forskellige musikalske forslag, - men ikke overtage
styringen i udviklingen af en melodi.
Afslutningen
Selv om The Beatles
havde eksploderet på den Britiske musik scene ved slutningen af 1963, var
Cliff Richard og The Shadows stadig meget på toppen af deres komercielle
succes. Listen
i The New Musical Express af top hit parade fro 1963 satte således The
Beatles som # 1, fulgt af Cliff som # 2 og The Shadows som # 3. Og på den internationale front viste et overblik af lister i tredive-fyrre
lande at Cliff lå placeret som # 1, Elvis som “ 2, The Shadows som # 3 og The
Beatles som # 7. Men på trods af succes’en og ”et skønt liv”
uimodsagt, - besluttede Brian sig for at forlade gruppen på grund af
personlige ikke-kommercielle forpligtelser.
Oktober den 30.
indspillede han sin sidste fjernsynsoptræden og November den 10. markerede
hans sidste indspilning med gruppen. Meget passende eftersom den første
indspilning havde været to Cliff og The Shadows melodier til en film, - var
den sidste seance ligeledes i den samme boldgade --- en indspilning af
balladen ”A Matter og Moments” til Cliff’s kommende Wonderful Life film.
Har han fortrudt ? -
Hans fordomsfri svar er ”Ja og Nej”. På nej siden understreger han at
beslutningen var fuldstændig frivillig og noget han grundigt havde overvejet
gennem længere tid. Af personlige grunde var han nødt til at træffe et
valg, - så det gjorde han.
På den anden side, når
han ser på hvad der er sket i de mellemliggende år og hvordan The Shadows
blev en permanent del af så mange menneskers liv. Så tænker han på han
kunne have været en del af alt det.
Eftertiden
Selv om Brian forlod
reelt branchen i slutningen af 1963, skulle han alligevel have endnu en berøring
med selskabet af 60’er berømmelse. Mens han kørte i Londons S-tog i 1964,
løb han ind i Terry Kennedy, ligeledes et forhenværende Dene
”Es”. Som konsekvens heraf, befandt han snart sig i et lille studie
i Marble Arch, og indspillede sammen med den dengang ukendte Donovan. To hits
yderligere --- ”Catch the Wind” og ”Colours” --- blev føjet til
listen af plader på hvilke han spillede.
I de senere år, har
han ”kantet” sig tilbage på musik scenen, om end på en decideret lav
status måde. Pub optræden og gæsteoptræden på det årlige Shadowmania udgør
største delen af hans menu. Der er også kommet et album med navnet
”Returning Home” og produceret af Brian Bennett’s søn Warren,
denne ”Magic Records” udgivelse genforener Brian med hans første
instrument mundharmonikaen. Lyt til den hvis du får en chance. Blandt andre
herligheder, er der en behagelig følelsesladet version af det gamle Shadows
hit, ”Theme for Young Lovers”.
Forfatter
biografi.
Indfødt
Irlænder, har Pat Murphy levet i Toronto siden 1965 og præsenterer et månedligt
radio musik program på Toronto’s CKLN. Denne artikel er baseret på et
interview med Brian Locking sidste September til CKLN. Forfatteren har også
gjort sig i det historiske og har været publiceret i Irlands historie,
Tempelriddernes historie og den kommende 2007 udgave af Breifne.
